Afsluttende kontroløvelse for HRU

ULU II – Underafdelingsledet Uddannelse II i uge 4 – er den kontroløvelse, der skal vise, at HRU’erne kan bruge det, de har lært, i løbet af de sidste 8 måneder, i praksis. Som transportkonstabel er kørsel i kolonne en vigtig del af hverdagen, derfor skulle øvelsen byde på en del kørsel, som gav en del udfordringer.

Tekst og fotos: Konstabel Dennis Rye Morsing

Sikringsretninger er det allervigtigste at få koordineret med sin makker, det samme gælder for et stort mål som en kolonne. Det skal man hurtigt få etableret ved både korte og lange holdt. Afsøgning af terræn for farlige genstande eks. IED er også en fast del af transportfolkets hverdag. Disse ting, samt vores almindelige færdigheder som soldat, skulle afprøves over de 2-3 dage øvelsen varede. En øvelse hvor også TSE blev kontrolleret.

Øvelsen begyndte med klargøring af køretøjer, udlevering af våben og ammunition, klar til kamp og befaling for march. Turen gik fra Vordingborg, over Avnø Naturcenter, videre ad små landeveje til Næstved. Hele turen foregik med maksimalt 40 km/t, kolonnen bestod af 2 spejder-GD’er i front, derefter en MAN HX lastbil efterfulgt af en lukket GD, En MAN 18 og en bagtrop på 2 spejder-GD’er.

Kort efter Avnø fik de forreste køretøjer føling med en fjende, der observerede kolonnen. Der blev hurtigt afgivet melding over nettet. Nu skulle sanserne skærpes for fjenden var i nærheden. Der går ikke længe før der var kampføling mod den forreste del af kolonnen. Fjenden lå skjult i et levende hegn 50-100 meter længere fremme.

GENNEMBRYDNING! Lød det højt og tydeligt fra førerne. Nu blev fjenden nedkæmpen, mens kolonnen hastigt kørte videre, inden vi igen fik føling og kampføling med fjenden. Undervejs mister vi vores NK. Det betød, at gruppefører 1 måtte overtage lederrollen, og derfra kørte vi videre mod Næstved. Her blev tiden brugt på teknisk og taktisk indøvelse, inden vi gik til aftenhvil for at være klar til torsdagens march.

Torsdag morgen begyndte med tørtræning af udfoldning af køretøjsstige til brug ved overgang ved åer ved afsøgning for IED (Improvised Explosive Device).

Turen gik derefter mod Slagelse. Igen mødte vi observanter, som gjorde modstand, og demonstranter, der kastede med æg og prøvede at sabotere vores march mod målet på Slagelse øvelsesterræn. Her kom vi til et VP (Vulnerable Point), hvor vi gjorde holdt for at søge efter personel samt IED. Naturligvis blev kolonnen angrebet og vores gruppefører 2 blev ramt i brystet.

Hurtigt fik vi flyttet ham ned bag køretøjerne, og ydet førstehjælp på ham samt meldt om MEDEVAC – afhentning via helikopter af syg/såret. Pickup point’et blev aftalt og hurtigt vendte kolonnen om for at køre til det aftalte punkt for at få vores sårede af sted. Derefter fik vi tilgang af en ny gruppefører, som vi bød velkommen og skyndte os af sted mod målet.

Der blev vi mødt af en flok oprørere, som havde en lidt anden tilgang til krig end den vi normalt fører. Vi blev beskudt med rå æg, og der bliver kastet grimme håndtegn og råbt grove fornærmelser til os.

500 meter inden målet ramte vi en svær passage. De forreste køretøjer var netop kommet igennem en ildkorridor med levende hegn på begge sider, mens de bageste holder fanget uden udsyn mod farlige retninger. Her blev kolonnen angrebet fra begge sider, og der blev hurtigt etableret en front fra de forreste spejder-GD’er og MAN HX’eren, som støttede mod fjenden, som blev nedkæmpet. Kolonnen kunne nu køre de sidste meter ind i sikkerhed i FOB’en i Slagelse øvelsesterræn.

Aftenen blev brugt til at indøve teknisk og taktisk indøvelse. Næste morgen blev FOB’en angrebet af artilleri, og vi søgte hurtigt dækning. En mand blev i tårnet for at sikre ud i terrænet, mens resten af delingen planlagde en patrulje for at finde og nedkæmpe fjenden. Efterretningerne meldte, at fjenden holdt til i Østerby. Der blev hurtigt sendt en patrulje ned til byen. Her engagerede og nedkæmpede man fjenden.

I de mørkeste timer før solopgang remlede det ned fra himlen med artilleri, og vores base blev overrumplet af fjender. Hurtigt fik vi nedkæmpet det værste og fik kolonnen af sted. Med NVG (Night Vision Googles) på hovedet kørte vi forsigtigt ud af terrænet, hvor vi omgrupperede lige så snart, vi var på sikker afstand, og væk fra det farlige terræn.

Den sidste tur mod Vordingborg på 100 km gik ad små landeveje, hvor vi mødte en masse spændende momenter, som skulle presse det sidste ud af os 18 KSE’er. Øvelsen sluttede med, at en lille gruppe fjender standsede kolonnen ved at smide en selvmordsbomber ud foran forreste køretøj. Herfra gik tingene stærkt. De tre forreste køretøjer blev nedkæmpet fuldstændig i løbet af meget kort tid. Fjenden overtog kontrollen af vores maskingevær i MAN HX’eren og sad nu og nedkæmpede alt hvad der bevægede sig, indtil vi hørte det velkendte ”endex” for sidste gang.

Vi blev alle udnævnt til konstabler ved en parade fredag den 1. februar i Generalens Gård. Ugen efter begyndte vi alle på vores nye arbejdspladser.

Under paraden blev Dennis udmærket som den bedste kammerat på holdet. Udmærkelsen var foretaget af alle kammeraterne. (Red.)