Vox pop – Hvorfor har du valgt at aftjene værnepligt eller –ret?

Tre af de nye værnepligtige fortæller, hvorfor de har valgt soldaterlivet i fire måneder.

Tekst og fotos: kaptajn Niels Brandt, presseofficer

Malthe Tribler på 20 år kommer fra Møn.

Lige siden jeg var helt lille har jeg villet være soldat. Derfor vil jeg naturligvis prøve det. Også fordi min onkel er flyveleder. Han har fortalt noget om det.
Og så tror jeg man får en masse venner, mens vi er her.

Patrick Lund er 24 år og kommer fra Rødovre.

Det har altid fascineret mig at se soldater i uniform. Det er sejt. Jeg kommer nok til at kende mig selv noget bedre og prøve kræfter med det militære system.
Der er ingen i familien, der har været i forsvaret, så jeg er first timer.

Sofie Jakobsen er 20 år og kommer fra Hvidovre.

Militæret er en fascinerende verden, som jeg gerne vil prøve at være en del af. Jeg har både været i erhvervspraktik og deltaget i kvindernes inspirationsdag ved Forsvarets Dag i Slagelse.
Jeg tror jeg kommer til at lære mig selv bedre at kende og at vi får nogle store udfordringer.